Medieproduktion

Jeg brænder for at formidle den gode multimedie-fortælling gennem visuelle og lydmæssige virkemidler.

Som video-producent arbejder jeg målrettet for at formidle den personlige fortælling fra story board produktion til filmning, klipning, grafik og tekstning. Til redigeringsprocesserne anvender jeg bl.a. Final Cut, Primiere Pro, Photoshop, Annotation Edit og Hindenburg.

Jeg tror på, at man som visuel kommunikatør er nødt til at begive sig ud i den formidlede virkelighed og stille sig ansigt til ansigt med de mennesker jeg formidler fortælling om og prøver bedst muligt at forstå virkeligheden og omstændighederne fra deres ståsted.

”Øjnene er sjælens spejl”

Det famøse citat, om at ”øjnene er sjælens spejl”, af den brasilianske forfatter, Paulo Coelho, har jeg med i min arbejdsrutine. Det var bl.a. tilfældet, da jeg producerede podcasten ”et musikalsk håb for syriske flygntingebørn i Azraq” sammen med musikunderviser og elever for P1. Eller da jeg producerede historien om forholdene ved den jordansk-syriske grænse for udviklingsministeriets magasin ”Magasinet Udvikling”.

I en tid med digitale mediers fremgang mener jeg, at det er helt muligt ikke at inkorporere de visuelle produktioner i sin kommunikationsstrategi eller markedsføringsplan. Der er mange potentielle brugere og borgere, man kan nå ved også at tænke video- og lydproduktioner ind i sin strategi fra starten.

Video pifter budskabet

Som visuel medieproducent er jeg vant til at tænke i skriftlige men også i disse visuelle produktioner til at understøtte den samlede kommunikation-strategi. Jeg er skarp i at planlægge, hvordan det kan styrke en given kampagne. Men er også parat til være hands on, når det kommer til produktionen og udfoldelsen af den gode historie visuelt.

Fra mine udlandsophold besidder jeg en solid erfaring med strategisk kommunikationsplanlægning og PR håndtering fra globalt terræn. Jeg er derfor ikke bange for at kaste mig over kommunikationskampagner i udlandet under internationale og dynamiske forhold, hvor jeg begår mig både på engelsk og arabisk.