Mit navn er Souha og jeg er selvstændig PR- og kommunikationskonsulent med en stor passion for at formidle fortællinger og bygge bro mellem mennesker og kulturer. Da jeg dimitterede fra journalistuddannelsen kastede jeg mig over humanitære kriser og arbejdede med medieproduktion med udgangspunkt i flygtningekrisen og menneskelige fortællinger.  Jeg er vokset op i Danmark, men er født i Syrien. Jeg har siden barnsben med jævne mellemrum besøgt familiemedlemmer i både Libanon og Syrien. Jeg har rejst på tværs af MENA-regionen med mit arbejde, hvor jeg har mødt utallige ofre af krigene i Mellemøsten. 

Hvordan startede min rejse ind i journalistikkens verden?

Som journalist med rødder fra Mellemøsten har jeg meget tidligt været konfronteret med den elendighed og de langsigtede konsekvenser, krige og konflikter har på almindelige mennesker. Min rejse ind i journalistikkens verden startede allerede fra folkeskolen, da jeg fulgte nøje med i, hvordan konflikter i MENA-regionen gik ud over en allerede sårbar og hårdt prøvet civilbefolkning. I dag er det min målsætning gennem journalistikken at formidle menneskers lidelser og humanitære behov i de verdensomspændende konflikter. Under opholdene i Libanon blev jeg konfronteret med krigenes konsekvenser, når jeg var vidne til, hvordan små børn og unge vokser op i elendighed og fattigdom.

En nat som ændrede mit liv

En speciel nat i 2006 i Libanon under et ferieophold var særligt skræmmende. Mens familien var samlet, kunne vi pludseligt høre vi et kæmpe brag fra bombardementer. Alle snakkede pludseligt om,”at krigen var brudt ud”, og det viste sig senere at være opstået konfrontationer mellem Hizbollah og Israel. Efter en gidseltagning bombede Israel nu den libanesiske infrastruktur og veje, og vi var virkelig bange for, at vi ikke kunne komme ud af Libanon. Der bredte sig en panisk stemning og de familiemedlemmer, som kunne, søgte efter muligheder for at rejse ud. Det lykkes heldigvis min far at koordinere en transport ud af Libanon, inden det hele eskalerede. Men mine onkler, mostre og fætre og kusiner i Libanon var ikke så heldige. De måtte blive i Libanon under alle kampaktionerne. Selvom dette kun var et kort glimt af krigen, og vi heldigvis kunne komme ud, fordi vi havde vestligt pas, sidder oplevelsen stadig fast i kroppen.

Bidt af arbejde med #mennesker og #mening

Da jeg startede på journalistuddannelsen, havde jeg en målsætning om at belyse humanitære krisers konsekvenser på mennesker og give de sårbare en stemme i verdenspressen. Min specialeafhandling handlede om flygtningekrisen i Syrien og den store flygtningetilstrømning på tværs af regionen. Undervejs var jeg på to måneders feltarbejde i Jordans storbyer, Amman, Azraq, Irbid og Mafraq og blev helt bidt af det humanitære arbejde. Siden hen har jeg arbejdet med internationale og politiske organisationer med udviklingsprojekter og humanitære indsatser. Det følelsen af at kunne bidrage til at fremme en god sag og kombinere mine journalistiske, audiovisuelle og personlige kompetencer i det felt, som motiverer mig og giver mig glæde hver dag!