Journalistisk formidling

Som journalistisk formidler lever og ånder jeg for krydsfeltet mellem strategisk kommunikation, digitale kampagner og visuel content-produktion.

Jeg har over 5 års erfaring med PR, skriftlig formidling og visuel historiefortælling inden for udviklingsprojekter og humanitære indsatser, fra baser i både Danmark og Jordan.

Jeg brænder for at gøre det snørklede simpelt og fængende med et twist af god fortælleteknik og sproglige virkemidler. Som journalist spænder min erfaring bredt, fra den lange baggrundsartikel til nyhedsartiklen, webartiklen, reportagen og den klassiske nyhedsartikel.

Drevet af den gode fortælling

Den gode fortælling er min drivkraft i enhver genre, hvor jeg sigter efter at stille mig ansigt til ansigt med de kilder, jeg interviewer. Jeg trækker på min journalistiske værktøjskasse for at formidle stemning og følelser så fængende som muligt.

Jeg tænker altid målgruppeorienteret, når jeg skriver en nyhedsartikel eller en artikel, så den fanger netop dens tiltænkte læsere. Jeg elsker at nørde med research og fordybe mig med at komme til bunds i et stofområde, men elsker også at kaste mig over mere hands-on-formidling, hvor casene og de stærke citater skal samles i en kampagne, pressemeddelelse eller på hjemmesiden.

Content produktion i MENA

I den tid jeg var bosat i Jordan tog jeg på flere reportageture og content produktions-rejser til felten i bl.a. Libanon, Irak, Tyrkiet og Tunesien. Den røde tråd i de emner, jeg brænder for at grave frem, er, at de skaber indsigt i ubelyste sammenhænge og fremmer interesser for sårbare grupper.

Jeg har følt, at det har været et privilegium, at jeg har kunne have fingrene nede i mellemøstlige forhold og få indblik i den syriske flygtningekrise og beskæftige mig bredt med udviklings- og humanitære vinkler.