Jeg har gennem tiden fået tildelt mange nicknames. Alt lige fra ”familiens Sindbad”, ”den arabiske Bridget Jones” til de mere negativt betonede som ”rapkæftet tøs”, ”drengepige” og ”rablende skør”.

Den negative ordlyd i de mest negative kommentarer og reaktioner, jeg har modtaget, har primært været møntet på mit karrierevalg og livsstil – hvor jeg har fået påpeget, at jeg “lever for frit” og er forkert på den, som dansk-arabisk kvinde. Reaktionerne fik mig til at tvivle på, om jeg bl.a. skal læse journalist og udleve mine drømme. 

Uanset hvad jeg gjorde føltes det bare som om, at jeg ikke levede op til mainstream-mediernes idealer på “den perfekte kvinde”. På samme tid føltes det som om, at den skabelon min arabiske omgangskreds havde skåret ud for den ’pæne pige’, heller ikke var en jeg passede ind i. 

Jeg følte mig virkelig, som en meget kikset version af den britiske Bridget Jones, som mødte svære udfordringer på kærligheds såvel som karrierefronten. Men som ovn i købet også blev set ned på, når hun listede hjem fra dates eller en reportagetur, af naboer og omgangskreds.

Med andre ord følte jeg mig, som en ret kikset version af en atypisk arabisk kvinde, som hverken passede ind i de etniske eller danske kønsroller. 

Immun overfor kritik 

Som 32-årig er jeg efterhånden blevet klogere, og jeg har lært at, jeg ikke er nødt til at underlægge mig ‘andres meninger’. Jeg har trænet mig selv i at gøre  ‘atypisk’ og ‘forkert’ til min styrke og lært at hvile mere i den ’Souha’ jeg er.

Jeg tror, at det er meget vigtigt, at man som ung kan spejle sig i andre, og erkende at man ikke står alene med sine udfordringer. Jeg tror også på, at man har en pligt for at række en hånd ud, når man er kommet videre i livet. Af den grund ønsker jeg at dele nogle af mine personlige erfaringer, jeg har med i bagagen, i forhåbning om, at de kan guide andre ud af deres svære tider. 

Personligt har modstanden og opgørende efterhånden kun gjort mig stærkere og immun overfor kritik. Jeg er blevet bekræftet mig i, at jeg er perfekt akkurat som jeg er, og hverken skal være ‘dameblads-perfekt’, mainstream-medie-perfekt eller passe til nogle bestemte etniske skabeloner for den ‘pæne kvinde’.

Jeg har lært at det aller første crush, jeg fik har været det vigtigste og det eneste, der er værd at holde fast i. Nemlig mit crush på ord og journalistik, som har været en vigtig værktøj for, at jeg er kommet videre i mit professionelle og personlige liv. At nogen på et tidspunkt har prøvet at afholde mig fra at udleve min passion for ord er helt absurd. Så idag lader jeg inden omkring mig diktere, hvad der er værd at holde fast i. 

Èt liv to universer

I de situationer hvor det var sværest, har jeg tvivlet på, hvad jeg skulle stille op med mit liv, og af og til har jeg følt mig helt håbløs.

Jeg har været alene i frustration og reglmæssigt været grebet af tvivl og panik konstant. Det føltes som om, at levede et dobbeltliv, hvor jeg dels gjorde ting, jeg mente var rigtige, og dels gjorde ting for andres skyld. 

I mit eget liv var vendepunktet, at jeg besluttede mig for at stå stålfast – og blev enig med mig selv om at putte mig selv på en 1. plads over alt i mit liv – inkl. alle samfundets og omgangskredses normer og sociale kontrol.

Jeg slukkede for alle ”jeg burde-stemmer” – og i stedet skruede op for “jeg kan” og “jeg er god som jeg er” – Og wupti, så stod jeg pludseligt meget stærkere i min eget liv og kunne løfte mig selv videre på rejsen!

Jeg vil dele mit crush på ord med dig – vil du læse med?

Den rejse og erkendelser er netop det, jeg ønsker at give videre med andre. Jeg ønsker derfor på bloggen at skrive om min personlige splittelse og opgør, og om at afgørende grænser i mit liv. 

For erkendelserne og klogskaben kom jeg naturligvis ikke bare sovende hen til. Det har rent ud sagt været en bitter kamp, strukket ud over mange år, men jeg er til sidst blevet stærkere, mere tykhudet og opbygget en kritik-immunitet.

På bloggen ser jeg frem til at blogge om feminisme, diversitet, kønskamp, minoritetskvinders minoritetskamp, personlig udvikling og spændende menneskemøder – og alle de refleksioner, jeg går rundt med til dagligt. 

Jeg har ikke lavet et katalog med rækkefølge for de konkrete indlæg, men det bliver ikke ensformigt og tørt!

Jeg håber du vil læse med og komme med ris og ros: [email protected]

God læselyst og ’ahla u ahla u sahla’ med dig!